På “Kryds & Tværs” med Ikast Etiket – gratis opskrift på strikket klud :-)

Jeg afslutter altid mit håndarbejde med at sætte et lille “mærke” på det færdige resultat 🙂

Det gør jeg af flere årsager. Jeg synes det ser rigtig fint ud, det gør det let at finde mig igen ude i den store www-verden, og så er det også blevet en slags blåstempling af at jeg har “godkendt” det arbejde jeg har lavet 🙂

Jeg har igennem lang tid købt mine mærkater hos www.ikastetiket.dk – og jeg ved derfor at mærkerne kan holde til at blive vasket igen og igen ved høje temperaturer.

Mærkaterne jeg har valgt at bruge til både hæklede og strikkede klude samt babytæpper kaldes for navnebånd. Man kan designe dem præcis som man vil, og de er super lette at stryge på – du kan finde dem her 🙂

Ikast Etiket er også blevet ret glad for strikkede klude – og derfor har jeg lavet opskriften “Kryds & Tværs” til dem og deres kunder 🙂

Hvis du er nybegynder i strik kan du sagtens være med her. Kluden er nemlig strikket udelukkende med ret og vrang masker. “Kryds & Tværs” er desuden ens på for- og bagside 🙂

Opskriften har Ikast Etiket lagt ud på deres hjemmeside. Det er jeg naturligvis meget glad for – og stolt af 🙂 Hvis du har lyst til at se Ikast Etikets hjemmeside ogstrikke med, kan du finde opskriften hos dem her 🙂 

Og opskriften lyder:

Denne køkken/karklud er strikket med 70 masker. 8 masker i hver side til kant, og mønsteret er på 54 masker. Den færdige klud måler ca. 27 cm i bredden.

Kluden er strikket i ret- og vrangmasker, og er ens på begge sider.
Garn: almindeligt bomuldsgarn 8/4
Pinde: 3-3 ½ – hvis du strikker løst, er det en fordel med en tynd pind.

Anvend gerne rundpind, så slapper du mere af i arme, skuldre og ryg 😊

Forkortelser: Ret = R og Vrang = V

Start med at strikke 12 pinde retstrik til kant.

Start og slut med 8 masker retstrikning på hver eneste pind. De 8 masker er ikke nævnt i opskriften.

Opskrift:

Pind 1-6: *1 R, 1 V, 1 R, 1 V, 1 R, 1 V, 6 R* Gentag fra * til * indtil du når den strikkede kant. Afslut med 1 R, 1 V, 1 R, 1 V, 1 R, 1 V.

Pind 7-12: *6 R, 1 R, 1 V, 1 R, 1 V, 1 R, 1 V* Gentag fra * til * indtil du når den strikkede kant. Afslut med 6 R.

Gentag pind 1-6 og derefter pind 7-12 indtil kluden har den ønskede længde.

Strik gerne kluden et par cm længere end den er bred, såfremt du ønsker en kvadratisk klud, da den kryber mere i længden end i bredden i vask 

Afslut med 12 pinde ret til kant.

Rigtig god fornøjelse – YARN U LATER 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *