Hæklet babytæppe i bomuldsgarn

Er netop blevet færdig med dette skønne babytæppe.

Jeg sad i mange, mange timer for at få maskerne til at arte sig som jeg gerne ville have dem til. Da det endelig lykkedes for mig, viste det sig, at opskriften allerede findes 😉 Starten og afslutningen på hver omgang afviger dog fra de opskrifter jeg har kunne finde på nettet.

Jeg har hæklet med helt almindeligt bomuldsgarn 8/4 med nål 3. Jeg har brugt 6 nøgler garn, og det færdige tæppe måler helt præcist 75×75 cm.

Forkortelser:

LM = luftmaske

KM= kædemaske

STM = stangmaske

M = maske

LM-bue = luftmaskebue

Opskrift:

Start med at samle 5 LM til en ring med en KM, og lav 5 LM.

*2 STM ned i ringen, 3 LM* Gentag fra * til * 2 gange mere, 1 STM ned i ringen, og luk omgangen med en KM i 3 LM af de 5 LM du startede omgangen med.

SÅ er du færdig med 1. omgang 😊

Omgang 2: lav en KM ind i første LM-bue. Hækl nu 5 LM

I LM-buen hækler du 2 STM

1 STM i hver af de 2 M fra omgang 1, og i LM-buen hækles 2 STM, 3 LM, 2 STM

Hækl 1 STM i de 2 M, og igen hækler du 2 STM, 3 LM og 2 STM i LM-buen.

Fortsæt hele vejen rundt, og afslut med at lave 1 STM ned i LM-buen fra omgang 1 og 1 KM i 3. LM fra de første 5 LM

Omgang 3:

Lav en KM over i LM-buen, hækl 5 LM, og lav 2 STM ned i LM-buen.

*2 LM, spring over de første 2 M, og hækl 1 STM i hver af de næste 4 M.

I LM-buen hækles som altid 2 STM, 3 LM og 2 STM*

Gentag fra * til * 2 gange mere

Afslut omgangen med 2 LM, spring 2 M over, hækl 1 STM i hver af de sidste 4 M, og og 1 STM ned i LM-buen fra omgang 2.

Lav en KM i 3. LM af de 5 LM, og du er nu færdig med omgang 3.

Omgang 4:

1 KM ind i LM-buen, 5 LM og 2 STM ned i LM-buen.

*Hækl 1 STM i hver af de første 2 M, og 2 STM ned i LM-buen.

2 LM, spring de næste 2 M over, hækl 1 STM i hver af de næste 4 M

I LM-buen hækles 2 STM, 3 LM, 2 STM*

Gentag fra * til * 2 gange mere.

Hækl en STM i de næste 2 M og 2 STM i LM-buen.

Lav 2 LM, spring 2 M over, og hækl 1 STM i hver af de sidste 4 M.

Afslut omgangen med 1 STM i LM-buen fra omgang 3, og 1 KM i 3 LM af de 5 LM.

Nu gentages omgang 3 og 4 indtil tæppet har den ønskede størrelse. Den eneste forskel er, at der naturligvis bliver flere og flere gentagelser på rækkerne, i takt med at tæppet bliver større og større. Jeg hæklede 38 omgange på mit tæppe inden jeg lavede kanten.

Hver omgang startes med 1 KM ind i LM-buen, 5 LM og 2 STM ned i buen.

Hver omgang afsluttes med 1 STM ned i LM-buen fra omgangen før, og en KM i 3. LM af de 5 LM omgangen startede med.

Hver anden omgang startes med med 2 STM og 2 LM, men ellers er stangmaskerne altid i klynger af 6 stk.

KANTEN

Jeg forsøgte mig med rigtig mange forskellige kanter, men endte med at vælge Wave Fan Edging. Du kan ser hvordan man laver kanten i denne video på YouTube.

Vær opmærksom på, at der skal bruges en del garn til denne kant. Den ser lidt kompliceret ud, men når man først kommer igang, er det ikke så slemt 😉 Jeg synes den er al arbejdet værd 🙂

Som altid er du velkommen til at kontakte mig hvis der er noget som driller dig undervejs 😊

Rigtig god fornøjelse 🙂 YARN U LATER 😀

Hæklet poncho til barn – Classical Attitude

Opskriften til denne poncho har jeg fundet hos Tante Tråd.

Som altid, er opskriften fra Tante Tråd gennemarbejdet og let at gå til. Tante Tråd har lavet flere opskrifter på ponchoer, og jeg har valgt “Classical Attitude” til barnebarnet Ella på 8 år.

Garnet med de små fine farvede “blomster” er købt i Tyrkiet, og jeg har brugt nål 4 til denne poncho.

Du kan finde opskriften lige her 🙂

YARN U LATER 😀

Hæklet stjernetæppe til baby

Har altid været vild med stjernetæpper, og nu har jeg endelig selv hæklet et af slagsen 🙂

Jeg er især vild med at mulighederne for at lege med farverne og bredden på striberne er uendelige.

Tæppet er hæklet med bomuldsgarn 8/4 og med nål nr. 3. Mit tæppe er lige knap 85 cm fra spids til spids 🙂

Opskriften kan du finde lige her 🙂

Rigtig god fornøjelse – YARN U LATER 😀

Hæklede blomster i glade farver :-)

Har gang i mange små “projekter” for tiden, og et af dem er disse hæklede blomster.

Planen er, at der skal laves rigtig mange, og så skal de hækles eller syes sammen til et babytæppe 🙂

Egentlig er opskriften til glasbrikker, men man kan jo heldigvis bruge dem til hvad man vil 😉 Du kan finde videoen (på dansk) lige her 🙂

Rigtig god fornøjelse 🙂

Yarn U later 😀

Hæklet Bøllehat størrelse 2-4 år :-)

SÅ lykkedes det for mig at få skrevet den opskrift ned som jeg har anvendt til denne fine sommer bøllehat 🙂

Hæklet i 100% bomuldsgarn på nål nr. 3.

Saml 4 luftmasker til en ring.

Omgang 1: Hækl 3 løbemasker (tæller som den første stangmaske), og hækl herefter 11 stangmasker ned i ringen. Luk omgangen med en kantmaske. (12 stangmasker)

Omgang 2: Hækl 3 løbemasker (tæller som den første stangmaske), og hækl herefter 2 stangmasker i hver maske. Luk omgangen med en kantmaske. (24 stangmasker)

Omgang 3: Hækl 3 løbemasker (tæller som den første stangmaske), *1 stangmaske i næste maske, 2 stangmasker i næste maske* Fortsæt fra *til* hele vejen rundt. Luk omgangen med en kantmaske.

Omgang 4: Hækl 3 løbemasker (tæller som den første stangmaske), *1 stangmaske i de næste 2 masker, 2 stangmasker i næste maske* Fortsæt fra *til* hele vejen rundt. Luk omgangen med en kantmaske.

Fortsæt med at øge cirklen til diameteren er 13-14 cm.

Når cirklen har den ønskede størrelse, hækles 9 cm lige op (uden at tage ud).

Nu skal skyggen laves. Tag 12 masker jævnt fordelt ud på næste omgang, og hækl skyggen så bred som du ønsker. (Jeg har valgt at skyggen på min hat skal være 3 cm).

Man kan naturligvis pynte hatten præcis som man vil 😊 Jeg har valgt at hækle små, enkle blomster, og har monteret dem med en lille perle i midten på bøllehatten. Du hækler blomsten på følgende måde:

Hæklet i 100% bomuldsgarn på nål nr. 2,5.

Saml 5 luftmasker til en ring.

Hækl 1 luftmaske, og lav derefter 9 fastmasker rundt om ringen. Afslut med en kantmaske i den 1. luftmaske.

Hækl 4 luftmasker, og lav en dobbelt stangmaske i samme maske. Lav 2 dobbelt stangmasker i næste maske, og 1 dobbelt stangmaske i næste maske – hækl 3 luftmasker og lav en fastmaske i samme maske.

Nu er første blomsterblad lavet. Gentag 5 gange, og din blomst er færdig. Her kan du se en (engelsk) video af fremgangsmåden.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Yarn U later 😉

Endnu et hæklet “Virus” Babytæppe…

Hæklede “Virus” Babytæpper er en fornøjelse at hækle, og de skaber altid stor glæde hos modtageren.

Jeg har netop hæklet denne skønne sag…

På billedet er tæppet endnu ikke vasket og strukket 😉 

Har du også lyst til at hækle et lignende tæppe, kan du finde en ret god video på fremgangsmåden her 🙂 

Hæklet djævlehue fra Tante Tråd :-)

Med ønske om en rigtig god weekend til alle, vil jeg lige gøre opmærksom på at min total favorit “garn-kollega” Tante Tråd har lavet denne fine opskrift på en hæklet djævlehue 🙂

Normalt afprøver jeg opskrifterne inden de kommer her på bloggen, men Tante Tråd kan vi alle stole på – hun er ekspert i gode og udførlige opskrifter.

Du kan finde link til opskriften og andre fine oplysninger lige her 🙂 

Hæklet tæppe – C2C

Jeg er igang med at hækle dette babytæppe  i teknikken Corner to Corner (C2C).

Har altid været ret begejstret for C2C – teknikken giver så mange muligheder for at lege med farver og mønstre 🙂

Hvis ikke du kender teknikken, kan du se hvordan man gør her.

Er du interesseret i det mønster jeg er igang med, kan du finde det hos Tante Tråd her

Det færdige resultat ser sådan ud:

Hæklet Skildpadde

Denne her har jeg “bøvlet” lidt med, men NU kan jeg præsentere “Skildpadden Sonja” 😀

     

Der er ikke noget galt med opskriften, som du kan finde her … men montering er bare ikke min stærke side 😉 

God fornøjelse 🙂 

Hæklet “blonde” firkant

Der findes som bekendt helt vildt mange forskellige hæklede firkanter.

En af mine yndlings firkanter er denne her 🙂 

Indtil videre har jeg fået hæklet 9 stk. af slagsen, og planen er at ende ud med et barnevogns tæppe.

Opskriften kan du finde her 🙂