Strikket karklud – dansk opskrift :-)

Dette mønster er en personlig favorit. Jeg kan nemlig godt lide når kluden er ens på begge sider.

Kluden er strikket i bomuldsgarn 8/4 på pind 3. Den færdige klud måler knap 28 cm i bredden og knap 30 cm i længden inden vask og tørring 🙂 Ved vask kryber kluden lidt mere i længden end i bredden, så når den er strikket lidt længere end bredden, så bliver den kvadratisk efter vask 🙂

Antal masker skal kunne deles med 12+1 i dette mønster. Jeg har valgt at strikke med 69 masker. 61 masker til mønsteret, og 4 retmasker i hver side som kant. Vær opmærksom på, at kanten ikke er nævnt i opskriften. Du skal huske at strikke 4 masker retstrik i starten og i slutningen af hver eneste pind.

Start med at strikke 7 pinde ret.

Pind 1 (vrangsiden): 6 vrang *1 ret, 11 vrang* Gentag fra * til * – afslut med 1 ret, 6 vrang

Pind 2 (retsiden): 6 ret *1 vrang, 11 ret* Gentag fra * til * – afslut med 1 vrang, 6 ret

Pind 3: 5 vrang *3 ret, 9 vrang* Gentag fra * til * – afslut med 3 ret, 5 vrang

Pind 4: 5 ret *3 vrang, 9 ret* Gentag fra * til * – afslut med 3 vrang, 5 ret

Pind 5: 4 vrang *5 ret, 7 vrang* Gentag fra * til * – afslut med 5 ret, 4 vrang

Pind 6: 4 ret *5 vrang, 7 ret* Gentag fra * til * – afslut med 5 vrang, 4 ret

Pind 7: 3 vrang *7 ret, 5 vrang* Gentag fra * til * – afslut med 7 ret, 3 vrang

Pind 8: 3 ret *7 vrang, 5 ret* Gentag fra * til * – afslut med 7 vrang, 3 ret

Pind 9: 2 vrang *9 ret, 3 vrang* Gentag fra * til * – afslut med 9 ret, 2 vrang

Pind 10: 2 ret *9 vrang, 3 ret* Gentag fra * til * – afslut med 9 vrang, 2 ret

Pind 11: 1 vrang *11 ret, 1 vrang* Gentag fra * til * pinden ud

Pind 12: 1 ret *11 vrang, 1 ret* Gentag fra * til * pinden ud

Pind 13: 1 ret *11 vrang, 1 ret* Gentag fra * til * pinden ud

Pind 14: 1 vrang *11 ret, 1 vrang* Gentag fra * til * pinden ud

Pind 15: 2 ret *9 vrang, 3 ret* Gentag fra * til * – afslut med 9 vrang, 2 ret

Pind 16: 2 vrang *9 ret, 3 vrang* Gentag fra * til * – afslut med 9 ret, 2 vrang

Pind 17: 3 ret *7 vrang, 5 ret* Gentag fra * til * – afslut med 7 vrang, 3 ret

Pind 18: 3 vrang *7 ret, 5 vrang* Gentag fra * til * – afslut med 7 ret, 3 vrang

Pind 19: 4 ret *5 vrang, 7 ret* Gentag fra * til * – afslut med 5 vrang, 4 ret

Pind 20: 4 vrang *5 ret, 7 vrang* Gentag fra * til * – afslut med 5 ret, 4 vrang

Pind 21: 5 ret *3 vrang, 9 ret* Gentag fra * til * – afslut med 3 vrang, 5 ret

Pind 22: 5 vrang *3 ret, 9 vrang* Gentag fra * til * – afslut med 3 ret, 5 vrang

Pind 23: 6 ret *1 vrang, 11 ret* Gentag fra * til * – afslut med 1 vrang, 6 ret

Pind 24: 6 vrang *1 ret, 11 vrang* Gentag fra * til * – afslut med 1 ret, 6 vrang

Gentag pind 1-24 indtil kluden har den ønskede størrelse, og afslut med 7 pinde ret.

Rigtig god fornøjelse 🙂 YARN U LATER 😀

Strikket karklud – Dansk opskrift på Block #2

Dette mønster kender I måske – det findes nemlig flere steder på nettet på engelsk, men ingen ved hvem som har ophavsretten.

Da jeg gik igang med at strikke den, blev jeg irriteret over at skulle strikke hver anden pind vrang, så derfor har jeg vendt opskriften på hovedet, og lavet den om, så man i stedet strikker hver anden pind ret 🙂

Som altid har jeg strikket med bomuldsgarn 8/4 – denne gang fra KJ Strik. Kluden er strikket på pind 3. Den færdige klud måler ca. 28 cm i bredden og 20 cm i længden.

Antal masker skal kunne deles med 10+3. Jeg har valgt at strikke med 71 masker. 63 masker til mønsteret og 4 masker retstrik i hver side som kant.

Vær opmærksom på at kanten ikke er nævnt i opskriften … du skal huske at starte og slutte hver pind med 4 masker retstrik 🙂

Start med at slå de 71 masker op, og strik 7 pinde retstrik.

Pind 1 (vrangsiden): 3 vrang *7 ret, 3 vrang* Gentag fra * til * pinden ud

Pind 2: (retsiden) ret

Pind 3: 3 vrang *7 ret, 3 vrang* Gentag fra * til * pinden ud

Pind 4: ret

Pind 5: 3 vrang *7 ret, 3 vrang* Gentag fra * til * pinden ud

Pind 6: ret

Pind 7: 3 vrang *7 ret, 3 vrang* Gentag fra * til * pinden ud

Pind 8: ret

Pind 9: 3 ret *7 vrang, 3 ret* Gentag fra * til * pinden ud

Pind 10: ret

Pind 11: 3 ret *7 vrang, 3 ret* Gentag fra * til * pinden ud

Pind 12: ret

Gentag pind 1-12 indtil kluden har den ønskede størrelse, og afslut med 7 pinde retstrik.

Rigtig god fornøjelse 🙂 YARN U LATER 😀

Strikkede klude i glade farver :-)

Dette mønster er super nemt, og bliver efter min mening smukt på begge sider 🙂

Man skifter imellem at strikke to pinde. 1 pind ret, og 1 pind 1ret, 1vrang. Helt enkelt og dejlig nemt 😉

Mine klude har 7-8 retmasker i hver side og 10-12 pinde ret i starten og afslutningen af kluden.

Jeg strikker altid mine klude lidt længere end de er brede. Når kludene bliver vasket, så kryber de lidt mere i længden end i bredden, og ved at strikke dem et par centimeter længere, ender man ud med en kvadratisk klud 🙂

Rigtig god fornøjelse 🙂 YARN U LATER 😀

På “Kryds & Tværs” med Ikast Etiket – gratis opskrift på strikket klud :-)

Jeg afslutter altid mit håndarbejde med at sætte et lille “mærke” på det færdige resultat 🙂

Det gør jeg af flere årsager. Jeg synes det ser rigtig fint ud, det gør det let at finde mig igen ude i den store www-verden, og så er det også blevet en slags blåstempling af at jeg har “godkendt” det arbejde jeg har lavet 🙂

Jeg har igennem lang tid købt mine mærkater hos www.ikastetiket.dk – og jeg ved derfor at mærkerne kan holde til at blive vasket igen og igen ved høje temperaturer.

Mærkaterne jeg har valgt at bruge til både hæklede og strikkede klude samt babytæpper kaldes for navnebånd. Man kan designe dem præcis som man vil, og de er super lette at stryge på – du kan finde dem her 🙂

Ikast Etiket er også blevet ret glad for strikkede klude – og derfor har jeg lavet opskriften “Kryds & Tværs” til dem og deres kunder 🙂

Hvis du er nybegynder i strik kan du sagtens være med her. Kluden er nemlig strikket udelukkende med ret og vrang masker. “Kryds & Tværs” er desuden ens på for- og bagside 🙂

Opskriften har Ikast Etiket lagt ud på deres hjemmeside. Det er jeg naturligvis meget glad for – og stolt af 🙂 Hvis du har lyst til at strikke med, kan du finde den her 🙂

Rigtig god fornøjelse – YARN U LATER 😀

Strikkede klude

En del af jer ved måske, at jeg er gået igang med et projekt, som består i at lave egne designs til strikkede køkken/karklude.

Det afholder mig bestemt ikke fra den nydelse, og totale afslapning, det er at finde en allerede eksisterende bog, og bladre i den indtil man finder lige nøjagtig den klud man har lyst til at gå igang med 🙂

Det blev en udfordring da jeg købte bogen “Kludekræmmerens nemme klude” af Dorte Hummelshøj Jakobsen.

En udfordring på den gode måde. Bogen er en eksplosion af skønne klude, og det er svært at vælge hvilken klud man skal starte med 😀

Bogen indeholder opskrifter i alle sværhedsgrader, og dermed synes jeg at det er en perfekt bog til både nybegyndere og garvede strikkere.

Elsker man at strikke klude, er denne bog et must at have på hylden efter min mening.

Et stort tillykke til Dorte med det flotte resultat – jeg ser allerede frem til den næste bog fra din hånd 🙂

Strikket køkken/karklud “Box”

Her er der gået total sport i at lave forskellige køkken/karklude 🙂

Materiale: 100% bomuld (“Bella” fra Alize)

Pind nr. 3

Antal masker skal være deleligt med 8+3. (På den viste klud har jeg valgt at lave en kant i retstrikning. Har startet og sluttet arbejdet med 6 pinde ret, og i hver side er der 4 masker med retstrik.

Opskriften på denne klud er helt klart et godt begynder-projekt. Alle ulige rækker strikkes ens.

Hvis du er nybegynder og vil have yderligere forklaring, er du mere end velkommen til at kontakte mig … enten her på bloggen eller på Facebook 🙂

PIND 1: 3 VRANG, *1 RET, 3 VRANG* (ALLE ULIGE RÆKKER)

PIND 2: 3 RET, *5 VRANG, 3 RET*

PIND 3: 3 VRANG, *1 RET, 3 VRANG*

PIND 4: 3 RET, *5 VRANG, 3 RET* PIND 5: 3 VRANG, *1 RET, 3 VRANG*

PIND 6: 3 RET, *5 VRANG, 3 RET*

PIND 7: 3 VRANG, *1 RET, 3 VRANG*

PIND 8: 4 VRANG, *3 RET, 5 VRANG* – SIDSTE 7 MASKER – 3 RET, 4 VRANG

PIND 9: 3 VRANG, *1 RET, 3 VRANG*

PIND 10: 4 VRANG, *3 RET, 5 VRANG* – SIDSTE 7 MASKER – 3 RET, 4 VRANG

PIND 11: 3 VRANG, *1 RET, 3 VRANG*

PIND 12: 4 VRANG, *3 RET, 5 VRANG* – SIDSTE 7 MASKER – 3 RET, 4 VRANG

Rigtig god fornøjelse 🙂 

 

Strikket køkken/karklud “Juvel”

Er startet stille og roligt op med pinde og nål efter at hånd/arm har været i skinne grundet overbelastning … derfor er det blevet til et par klude 🙂 

Opskriften til denne skønne klud er:

ANTAL MASKER SKAL VÆRE DELELIGT MED 4.

PIND 1: *1 RET, 1 VRANG*

PIND 2: *1 RET, 1 VRANG*

PIND 3: *1 VRANG, 3 RET*

PIND 4: *3 VRANG, 1 RET*

PIND 5: *1 RET, 1 VRANG*

PIND 6: *1 RET, 1 VRANG*

PIND 7: 2 RET *1 VRANG, 3 RET* INDTIL 2 SIDSTE MASKER – 1 VRANG, 1 RET

PIND 8: 1 VRANG *1 RET, 3 VRANG* INDTIL 3 SIDSTE MASKER – 1 RET, 2 VRANG

Gentag pind 1-8 indtil kluden har den ønskede størrelse 🙂

Strikket køkken/karklud med firkanter :-)

Har fået en del henvendelser fra strikkere som gerne vil inspireres til let-strikkede karklude, så her får I den opskrift jeg bruger til denne klassiske klud 🙂

Jeg kan godt lide at ende ud med klude som er sådan ca. 25×25 cm, og det bliver denne klud hvis du strikker med bomuldsgarn 8/4 på pind 3.

Jeg kan også godt lide at der er en kant rundt om mønsteret på kluden (I dette tilfælde retstrikning…), så derfor har jeg slået 64 masker op til mønsteret + 10 masker til kanten (5 i hver side), altså ialt 74 masker.

I dette mønster skal maskeantallet kunne deles med 4.

Strik 8 pinde ret.

På 9. og alle de kommende pinde starter og slutter man så  hver eneste pind med 5 retmasker, og strikker mønsteret, som er:

Pind 9 til 12*4 ret, 4 vrang* 

Pind 13 til 16*4 vrang, 4 ret*

Pind 9 til 16 gentages indtil kluden har den ønskede størrelse.

Afslut med 8 pinde ret, og luk af 🙂 

Strikket karklud/køkkenklud

SÅ populært – og det forstår jeg.

Har strikket/hæklet utallige klude til venner og familie. Mulighederne for fantastiske mønstre og farver er mange, og det er et godt projekt at starte med hvis man er ny i garnets verden 🙂

Den helt “simple” klud kan også være fin som du kan se her:

Disse klude er strikket af to tråde bomuldsgarn (8/4) – her med farveskift – på pind nr. 4.

Slå 50 masker op, og strik retstrikning indtil kluden har den ønskede størrelse 🙂

Ønsker du en kvadratisk klud, så strik kluden lidt længere (et par centimeter) længere end bredden … den kryber mere i længden end i bredden ved vask 😉 

Er du mere til lidt tyndere klude, så strik med en enkelt tråd, og start med ca. 70 masker.

Efter vask er mine klude ca. 25×25 cm.