Hæklede grydelapper – Vintage Rib

Jeg har hæklet disse skønne grydelapper efter Tante Tråds opskrift. Som altid er opskriften fra hendes hånd yderst brugervenlig – med udførlig beskrivelse i både tekst og billeder.

Opskriften findes både på Tante Tråds hjemmeside, og i hendes nye app.

Designet er en klassiker, men opskriften er moderniseret, så de hækles fra siden. Ligesom Tante Tråd, har jeg valgt en lædersnor som strop/ophæng.

Jeg har hæklet grydelapperne i 3 tråde bomuldsgarn 8/4, og med en nål 3,5.

Rigtig god fornøjelse 🙂

YARN U LATER 😀

Hæklet babytæppe i bomuldsgarn

Er netop blevet færdig med dette skønne babytæppe.

Jeg sad i mange, mange timer for at få maskerne til at arte sig som jeg gerne ville have dem til. Da det endelig lykkedes for mig, viste det sig, at opskriften allerede findes ? Starten og afslutningen på hver omgang afviger dog fra de opskrifter jeg har kunne finde på nettet.

Jeg har hæklet med helt almindeligt bomuldsgarn 8/4 med nål 3. Jeg har brugt 6 nøgler garn, og det færdige tæppe måler helt præcist 75×75 cm.

Forkortelser:

LM = luftmaske

KM= kædemaske

STM = stangmaske

M = maske

LM-bue = luftmaskebue

Opskrift:

Start med at samle 5 LM til en ring med en KM, og lav 5 LM.

*2 STM ned i ringen, 3 LM* Gentag fra * til * 2 gange mere, 1 STM ned i ringen, og luk omgangen med en KM i 3 LM af de 5 LM du startede omgangen med.

SÅ er du færdig med 1. omgang ?

Omgang 2: lav en KM ind i første LM-bue. Hækl nu 5 LM

I LM-buen hækler du 2 STM

1 STM i hver af de 2 M fra omgang 1, og i LM-buen hækles 2 STM, 3 LM, 2 STM

Hækl 1 STM i de 2 M, og igen hækler du 2 STM, 3 LM og 2 STM i LM-buen.

Fortsæt hele vejen rundt, og afslut med at lave 1 STM ned i LM-buen fra omgang 1 og 1 KM i 3. LM fra de første 5 LM

Omgang 3:

Lav en KM over i LM-buen, hækl 5 LM, og lav 2 STM ned i LM-buen.

*2 LM, spring over de første 2 M, og hækl 1 STM i hver af de næste 4 M.

I LM-buen hækles som altid 2 STM, 3 LM og 2 STM*

Gentag fra * til * 2 gange mere

Afslut omgangen med 2 LM, spring 2 M over, hækl 1 STM i hver af de sidste 4 M, og og 1 STM ned i LM-buen fra omgang 2.

Lav en KM i 3. LM af de 5 LM, og du er nu færdig med omgang 3.

Omgang 4:

1 KM ind i LM-buen, 5 LM og 2 STM ned i LM-buen.

*Hækl 1 STM i hver af de første 2 M, og 2 STM ned i LM-buen.

2 LM, spring de næste 2 M over, hækl 1 STM i hver af de næste 4 M

I LM-buen hækles 2 STM, 3 LM, 2 STM*

Gentag fra * til * 2 gange mere.

Hækl en STM i de næste 2 M og 2 STM i LM-buen.

Lav 2 LM, spring 2 M over, og hækl 1 STM i hver af de sidste 4 M.

Afslut omgangen med 1 STM i LM-buen fra omgang 3, og 1 KM i 3 LM af de 5 LM.

Nu gentages omgang 3 og 4 indtil tæppet har den ønskede størrelse. Den eneste forskel er, at der naturligvis bliver flere og flere gentagelser på rækkerne, i takt med at tæppet bliver større og større. Jeg hæklede 38 omgange på mit tæppe inden jeg lavede kanten.

Hver omgang startes med 1 KM ind i LM-buen, 5 LM og 2 STM ned i buen.

Hver omgang afsluttes med 1 STM ned i LM-buen fra omgangen før, og en KM i 3. LM af de 5 LM omgangen startede med.

Hver anden omgang startes med med 2 STM og 2 LM, men ellers er stangmaskerne altid i klynger af 6 stk.

KANTEN

Jeg forsøgte mig med rigtig mange forskellige kanter, men endte med at vælge Wave Fan Edging. Du kan ser hvordan man laver kanten i denne video på YouTube.

Vær opmærksom på, at der skal bruges en del garn til denne kant. Den ser lidt kompliceret ud, men når man først kommer igang, er det ikke så slemt 😉 Jeg synes den er al arbejdet værd 🙂

Som altid er du velkommen til at kontakte mig hvis der er noget som driller dig undervejs ?

Rigtig god fornøjelse 🙂 YARN U LATER 😀

Hæklet sjal – “Secret Path”

Jeg har hæklet dette sjal som fødselsdagsgave til en skøn veninde, og hun blev glad 😀

Jeg valgte at hækle sjalet af garn med farveskift fra Panduro som hedder Paint. Jeg hæklede sjalet med farven “Autumn Field”. Jeg brugte ca. halvandet nøgle, og hæklede med nål 4,5.

Garnet er lavet af 20% uld og 80% akryl, og findes i flere forskellige farvekombinationer, som du kan se her.

Jeg nød at hækle sjalet. Opskriften findes på dansk, og er lige til at gå til. Du kan finde den danske opskrift på “Secret Path” lige her.

Som altid har jeg strøget et navnebånd på det færdige sjal. Navnebåndene har jeg købt hos Ikast Etiketfabrik. Man kan også købe navnebånd som skal syes på. Jeg har linket til navnebåndene lige her 🙂

Rigtig god fornøjelse med sjalet. YARN U LATER 😀

Hæklet poncho til barn – Classical Attitude

Opskriften til denne poncho har jeg fundet hos Tante Tråd.

Som altid, er opskriften fra Tante Tråd gennemarbejdet og let at gå til. Tante Tråd har lavet flere opskrifter på ponchoer, og jeg har valgt “Classical Attitude” til barnebarnet Ella på 8 år.

Garnet med de små fine farvede “blomster” er købt i Tyrkiet, og jeg har brugt nål 4 til denne poncho.

Du kan finde opskriften lige her 🙂

YARN U LATER 😀

Hæklet jule-løber

Så gik der total retro og Mormor i den 😀

Jeg øver mig stadig i at blive god til at hækle efter diagrammer, og det er der nu kommet denne fine juleløber ud af 🙂

Jeg har brugt bomuldsgarn 8/4.

Jeg valgte at lave løberen 2 masker breddere end opskriften viser – nemlig 48 luftmasker. Disse luftmasker lavede jeg med nål 3, og fortsatte så resten af arbejdet med nål 2,5.

Man kan naturligvis lave løberen lige så lang som man har lyst til. Min bordløber blev 77 cm lang 🙂

Hvis du også har lyst til at hækle denne bordløber, kan du finde det diagram jeg har brugt lige her 🙂

YARN U LATER 😀

Hæklet stjernetæppe til baby

Har altid været vild med stjernetæpper, og nu har jeg endelig selv hæklet et af slagsen 🙂

Jeg er især vild med at mulighederne for at lege med farverne og bredden på striberne er uendelige.

Tæppet er hæklet med bomuldsgarn 8/4 og med nål nr. 3. Mit tæppe er lige knap 85 cm fra spids til spids 🙂

Opskriften kan du finde lige her 🙂

Rigtig god fornøjelse – YARN U LATER 😀

Tante Tråd støtter også Knæk Cancer #Fuckcancer

For 2 år siden inspirerede Tante Tråd mig til at finde hæklenålen frem 🙂

Det gjorde hun dels med opskrifterne på “Knæk Cancer” og dels med den smukke “Valentines” serie.

I år gør hun det igen <3

Hun støtter Knæk Cancer 2018 ved ubeskåret at give indtægter fra hendes skønne opskrifter til det gode formål.

Har du også lyst til at støtte – og blive inspireret – så kig forbi hendes facebook side lige her – eller direkte på www.tantetråd.dk

Opskrifterne kan du finde her 🙂 Og du kan følge indsamlingen her 🙂

YARN U LATER 😀

Fuck cancer!

Håber, som alle andre, at vi bliver bedre og bedre til at forebygge og behandle cancer … at vi får knækket koden!

Der findes et utal af muligheder for at støtte Kræftens Bekæmpelse i deres arbejde, og jeg har fundet en af de mange gode muligheder … nemlig opskriften på denne fine klud 🙂

Det er www.crochet.dk som står bag opskriften, i hele oktober måned kan man købe den til 10 kroner, og hele beløbet går ubeskåret til at støtte brysterne.

Jeg har valgt at hækle kluden lidt mindre end opskriften, da den skal bruges som vaskeklud, og så har jeg afsluttet med en kant af musetakker 🙂

Rigtig god fornøjelse – YARN U LATER 😀

 

 

Hæklede blomster i glade farver :-)

Har gang i mange små “projekter” for tiden, og et af dem er disse hæklede blomster.

Planen er, at der skal laves rigtig mange, og så skal de hækles eller syes sammen til et babytæppe 🙂

Egentlig er opskriften til glasbrikker, men man kan jo heldigvis bruge dem til hvad man vil 😉 Du kan finde videoen (på dansk) lige her 🙂

Rigtig god fornøjelse 🙂

Yarn U later 😀

Hæklet Bøllehat størrelse 2-4 år :-)

SÅ lykkedes det for mig at få skrevet den opskrift ned som jeg har anvendt til denne fine sommer bøllehat 🙂

Hæklet i 100% bomuldsgarn på nål nr. 3.

Saml 4 luftmasker til en ring.

Omgang 1: Hækl 3 løbemasker (tæller som den første stangmaske), og hækl herefter 11 stangmasker ned i ringen. Luk omgangen med en kantmaske. (12 stangmasker)

Omgang 2: Hækl 3 løbemasker (tæller som den første stangmaske), og hækl herefter 2 stangmasker i hver maske. Luk omgangen med en kantmaske. (24 stangmasker)

Omgang 3: Hækl 3 løbemasker (tæller som den første stangmaske), *1 stangmaske i næste maske, 2 stangmasker i næste maske* Fortsæt fra *til* hele vejen rundt. Luk omgangen med en kantmaske.

Omgang 4: Hækl 3 løbemasker (tæller som den første stangmaske), *1 stangmaske i de næste 2 masker, 2 stangmasker i næste maske* Fortsæt fra *til* hele vejen rundt. Luk omgangen med en kantmaske.

Fortsæt med at øge cirklen til diameteren er 13-14 cm.

Når cirklen har den ønskede størrelse, hækles 9 cm lige op (uden at tage ud).

Nu skal skyggen laves. Tag 12 masker jævnt fordelt ud på næste omgang, og hækl skyggen så bred som du ønsker. (Jeg har valgt at skyggen på min hat skal være 3 cm).

Man kan naturligvis pynte hatten præcis som man vil ? Jeg har valgt at hækle små, enkle blomster, og har monteret dem med en lille perle i midten på bøllehatten. Du hækler blomsten på følgende måde:

Hæklet i 100% bomuldsgarn på nål nr. 2,5.

Saml 5 luftmasker til en ring.

Hækl 1 luftmaske, og lav derefter 9 fastmasker rundt om ringen. Afslut med en kantmaske i den 1. luftmaske.

Hækl 4 luftmasker, og lav en dobbelt stangmaske i samme maske. Lav 2 dobbelt stangmasker i næste maske, og 1 dobbelt stangmaske i næste maske – hækl 3 luftmasker og lav en fastmaske i samme maske.

Nu er første blomsterblad lavet. Gentag 5 gange, og din blomst er færdig. Her kan du se en (engelsk) video af fremgangsmåden.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Yarn U later 😉