Hæklet babytæppe i bomuldsgarn

Er netop blevet færdig med dette skønne babytæppe.

Jeg sad i mange, mange timer for at få maskerne til at arte sig som jeg gerne ville have dem til. Da det endelig lykkedes for mig, viste det sig, at opskriften allerede findes 😉 Starten og afslutningen på hver omgang afviger dog fra de opskrifter jeg har kunne finde på nettet.

Jeg har hæklet med helt almindeligt bomuldsgarn 8/4 med nål 3. Jeg har brugt 6 nøgler garn, og det færdige tæppe måler helt præcist 75×75 cm.

Forkortelser:

LM = luftmaske

KM= kædemaske

STM = stangmaske

M = maske

LM-bue = luftmaskebue

Opskrift:

Start med at samle 5 LM til en ring med en KM, og lav 5 LM.

*2 STM ned i ringen, 3 LM* Gentag fra * til * 2 gange mere, 1 STM ned i ringen, og luk omgangen med en KM i 3 LM af de 5 LM du startede omgangen med.

SÅ er du færdig med 1. omgang 😊

Omgang 2: lav en KM ind i første LM-bue. Hækl nu 5 LM

I LM-buen hækler du 2 STM

1 STM i hver af de 2 M fra omgang 1, og i LM-buen hækles 2 STM, 3 LM, 2 STM

Hækl 1 STM i de 2 M, og igen hækler du 2 STM, 3 LM og 2 STM i LM-buen.

Fortsæt hele vejen rundt, og afslut med at lave 1 STM ned i LM-buen fra omgang 1 og 1 KM i 3. LM fra de første 5 LM

Omgang 3:

Lav en KM over i LM-buen, hækl 5 LM, og lav 2 STM ned i LM-buen.

*2 LM, spring over de første 2 M, og hækl 1 STM i hver af de næste 4 M.

I LM-buen hækles som altid 2 STM, 3 LM og 2 STM*

Gentag fra * til * 2 gange mere

Afslut omgangen med 2 LM, spring 2 M over, hækl 1 STM i hver af de sidste 4 M, og og 1 STM ned i LM-buen fra omgang 2.

Lav en KM i 3. LM af de 5 LM, og du er nu færdig med omgang 3.

Omgang 4:

1 KM ind i LM-buen, 5 LM og 2 STM ned i LM-buen.

*Hækl 1 STM i hver af de første 2 M, og 2 STM ned i LM-buen.

2 LM, spring de næste 2 M over, hækl 1 STM i hver af de næste 4 M

I LM-buen hækles 2 STM, 3 LM, 2 STM*

Gentag fra * til * 2 gange mere.

Hækl en STM i de næste 2 M og 2 STM i LM-buen.

Lav 2 LM, spring 2 M over, og hækl 1 STM i hver af de sidste 4 M.

Afslut omgangen med 1 STM i LM-buen fra omgang 3, og 1 KM i 3 LM af de 5 LM.

Nu gentages omgang 3 og 4 indtil tæppet har den ønskede størrelse. Den eneste forskel er, at der naturligvis bliver flere og flere gentagelser på rækkerne, i takt med at tæppet bliver større og større. Jeg hæklede 38 omgange på mit tæppe inden jeg lavede kanten.

Hver omgang startes med 1 KM ind i LM-buen, 5 LM og 2 STM ned i buen.

Hver omgang afsluttes med 1 STM ned i LM-buen fra omgangen før, og en KM i 3. LM af de 5 LM omgangen startede med.

Hver anden omgang startes med med 2 STM og 2 LM, men ellers er stangmaskerne altid i klynger af 6 stk.

KANTEN

Jeg forsøgte mig med rigtig mange forskellige kanter, men endte med at vælge Wave Fan Edging. Du kan ser hvordan man laver kanten i denne video på YouTube.

Vær opmærksom på, at der skal bruges en del garn til denne kant. Den ser lidt kompliceret ud, men når man først kommer igang, er det ikke så slemt 😉 Jeg synes den er al arbejdet værd 🙂

Som altid er du velkommen til at kontakte mig hvis der er noget som driller dig undervejs 😊

Rigtig god fornøjelse 🙂 YARN U LATER 😀

Hæklet stjernetæppe til baby

Har altid været vild med stjernetæpper, og nu har jeg endelig selv hæklet et af slagsen 🙂

Jeg er især vild med at mulighederne for at lege med farverne og bredden på striberne er uendelige.

Tæppet er hæklet med bomuldsgarn 8/4 og med nål nr. 3. Mit tæppe er lige knap 85 cm fra spids til spids 🙂

Opskriften kan du finde lige her 🙂

Rigtig god fornøjelse – YARN U LATER 😀

Endnu et hæklet “Virus” Babytæppe…

Hæklede “Virus” Babytæpper er en fornøjelse at hækle, og de skaber altid stor glæde hos modtageren.

Jeg har netop hæklet denne skønne sag…

På billedet er tæppet endnu ikke vasket og strukket 😉 

Har du også lyst til at hækle et lignende tæppe, kan du finde en ret god video på fremgangsmåden her 🙂 

Granny Stripes – hæklet tæppe

En klassiker! 🙂

Et skøøønt tæppe … og en opskrift alle kan lære 😉

Der findes rigtig mange opskrifter til dette tæppe – jeg har valgt at bruge denne danske opskrift fra Hobbii Design 🙂

                                                                                     

Hæklet tæppe – C2C

Jeg er igang med at hækle dette babytæppe  i teknikken Corner to Corner (C2C).

Har altid været ret begejstret for C2C – teknikken giver så mange muligheder for at lege med farver og mønstre 🙂

Hvis ikke du kender teknikken, kan du se hvordan man gør her.

Er du interesseret i det mønster jeg er igang med, kan du finde det hos Tante Tråd her

Det færdige resultat ser sådan ud:

Hæklet “blonde” firkant

Der findes som bekendt helt vildt mange forskellige hæklede firkanter.

En af mine yndlings firkanter er denne her 🙂 

Indtil videre har jeg fået hæklet 9 stk. af slagsen, og planen er at ende ud med et barnevogns tæppe.

Opskriften kan du finde her 🙂 

Hæklet babytæppe – “Virus”

Jeg er ret vild med “Virus”-tæppet, og har hæklet det til to af mine skønne bonus børnebørn <3 

Jeg har hæklet tæpperne ved hjælp af denne video på YouTube.

Det kan virke som et lidt uoverskueligt projekt, og videoen er på engelsk …. men – når først man kommer igang, så er det faktisk ikke så slemt 🙂 Jeg synes absolut at dette smukke mønster er besværet værd 😉 

Grundet Copyright er det ikke muligt for mig at oversætte/offentliggøre opskriften, men du er altid velkommen til at kontakte mig hvis det driller.