Strikket karklud – “Pyramide-kluden”

Mønsteret på denne klud er mit eget design.

Navnet “Pyramide-kluden” fik jeg hjælp til at finde med hjælp fra medlemmerne i den garn gruppe jeg har startet på Facebook. Gruppen hedder Os som elsker at strikke og hækle, og alle er naturligvis velkomne i gruppen.

Til denne klud har jeg brugt bomuldsgarn 8/4 fra Panduro, og jeg har strikket med pind 3,5.

Jeg har strikket med 70 masker. 60 masker til selve mønsteret, og 5 masker retstrik i hver side som kant.

!!! Vær opmærksom på at kanten ikke fremgår af opskriften !!! – du skal huske at starte og afslutte hver pind med 5 retmasker. Kluden startes og afsluttes med 8 pinde retstrikning.

Opskrift:

Pind 1: ret – hele pinden

Pind 2: vrang – hele pinden

Pind 3: 3 vrang, *2 ret, 1 vrang, 2 ret, 9 vrang* Gentag fra * til * – afslut pinden med 9 vrang, 1 ret

Pind 4: 1 vrang, *9 ret, 2 vrang, 1 ret, 2 vrang* Gentag fra * til * – afslut pinden med 2 vrang, 3 ret

Pind 5: ret – hele pinden

Pind 6: vrang – hele pinden

Pind 7: 2 vrang, *2 ret, 3 vrang, 2 ret, 7 vrang* Gentag fra * til * – afslut pinden med 7 vrang, 2 ret

Pind 8: *2 vrang, 7 ret, 2 vrang, 3 ret* Gentag fra * til * – afslut pinden med 2 vrang, 2 ret

Pind 9: ret – hele pinden

Pind 10: vrang – hele pinden

Pind 11: 1 vrang, *2 ret, 5 vrang* Gentag fra * til * – afslut pinden med 2 ret, 1 vrang

Pind 12: 1 ret, *2 vrang, 5 ret* Gentag fra * til * – afslut pinden med 2 vrang, 1 ret

Pind 13: ret – hele pinden

Pind 14: vrang – hele pinden

Pind 15: *2 ret, 7 vrang, 2 ret, 3 vrang* Gentag fra * til * – afslut pinden med 2 ret, 2 vrang

Pind 16: 2 ret, *2 vrang, 3 ret, 2 vrang, 7 ret* Gentag fra * til * – afslut med 2 vrang

Pind 17: ret – hele pinden

Pind 18: vrang – hele pinden

Pind 19: 1 ret, *9 vrang, 2 ret, 1 vrang, 2 ret* Gentag fra * til * – afslut med 2 ret, 3 vrang

Pind 20: 3 ret, *2 vrang, 1 ret, 2 vrang, 9 ret* Gentag fra * til * – afslut pinden med 9 ret, 1 vrang

Gentag pind 1-20 indtil kluden har den ønskede længde. Jeg har strikket mønsteret i alt 5 gange. Jeg strikker altid klude lidt længere end bredden, for så bliver de nemlig så kvadratiske som muligt efter vask og tørring 😉

Min klud blev 29 cm bred og 31 cm lang.

Rigtig god fornøjelse ? YARN U LATER 😀

Strikkede klude i glade farver :-)

Dette mønster er super nemt, og bliver efter min mening smukt på begge sider 🙂

Man skifter imellem at strikke to pinde. 1 pind ret, og 1 pind 1ret, 1vrang. Helt enkelt og dejlig nemt 😉

Mine klude har 7-8 retmasker i hver side og 10-12 pinde ret i starten og afslutningen af kluden.

Jeg strikker altid mine klude lidt længere end de er brede. Når kludene bliver vasket, så kryber de lidt mere i længden end i bredden, og ved at strikke dem et par centimeter længere, ender man ud med en kvadratisk klud 🙂

Rigtig god fornøjelse 🙂 YARN U LATER 😀

På “Kryds & Tværs” med Ikast Etiket – gratis opskrift på strikket klud :-)

Jeg afslutter altid mit håndarbejde med at sætte et lille “mærke” på det færdige resultat 🙂

Det gør jeg af flere årsager. Jeg synes det ser rigtig fint ud, det gør det let at finde mig igen ude i den store www-verden, og så er det også blevet en slags blåstempling af at jeg har “godkendt” det arbejde jeg har lavet 🙂

Jeg har igennem lang tid købt mine mærkater hos www.ikastetiket.dk – og jeg ved derfor at mærkerne kan holde til at blive vasket igen og igen ved høje temperaturer.

Mærkaterne jeg har valgt at bruge til både hæklede og strikkede klude samt babytæpper kaldes for navnebånd. Man kan designe dem præcis som man vil, og de er super lette at stryge på – du kan finde dem her 🙂

Ikast Etiket er også blevet ret glad for strikkede klude – og derfor har jeg lavet opskriften “Kryds & Tværs” til dem og deres kunder 🙂

Hvis du er nybegynder i strik kan du sagtens være med her. Kluden er nemlig strikket udelukkende med ret og vrang masker. “Kryds & Tværs” er desuden ens på for- og bagside 🙂

Opskriften har Ikast Etiket lagt ud på deres hjemmeside. Det er jeg naturligvis meget glad for – og stolt af 🙂 Hvis du har lyst til at se Ikast Etikets hjemmeside ogstrikke med, kan du finde opskriften hos dem her 🙂 

Og opskriften lyder:

Denne køkken/karklud er strikket med 70 masker. 8 masker i hver side til kant, og mønsteret er på 54 masker. Den færdige klud måler ca. 27 cm i bredden.

Kluden er strikket i ret- og vrangmasker, og er ens på begge sider.
Garn: almindeligt bomuldsgarn 8/4
Pinde: 3-3 ½ – hvis du strikker løst, er det en fordel med en tynd pind.

Anvend gerne rundpind, så slapper du mere af i arme, skuldre og ryg 😊

Forkortelser: Ret = R og Vrang = V

Start med at strikke 12 pinde retstrik til kant.

Start og slut med 8 masker retstrikning på hver eneste pind. De 8 masker er ikke nævnt i opskriften.

Opskrift:

Pind 1-6: *1 R, 1 V, 1 R, 1 V, 1 R, 1 V, 6 R* Gentag fra * til * indtil du når den strikkede kant. Afslut med 1 R, 1 V, 1 R, 1 V, 1 R, 1 V.

Pind 7-12: *6 R, 1 R, 1 V, 1 R, 1 V, 1 R, 1 V* Gentag fra * til * indtil du når den strikkede kant. Afslut med 6 R.

Gentag pind 1-6 og derefter pind 7-12 indtil kluden har den ønskede længde.

Strik gerne kluden et par cm længere end den er bred, såfremt du ønsker en kvadratisk klud, da den kryber mere i længden end i bredden i vask 

Afslut med 12 pinde ret til kant.

Rigtig god fornøjelse – YARN U LATER 😀

Køkken/karklud “Rombie” – Handmade by sannes-web.dk

Jeg har designet endnu en køkken/karklud, og her kan du finde den gratis opskrift på “Rombie” 🙂

 

Kluden er strikket med 62 masker. 52 masker til mønsteret, og 5 masker i hver side til kanten. Kluden måler ca. 27 cm i bredden før vask.

Ønsker du en større klud, kan du vælge at lave kanten mere bred, eller du kan slå 13 masker ekstra op.

Ønsker du en kvadratisk klud, bør du strikke kluden lidt længere end den er bred – kluden kryber nemlig mere i længden end i bredden ved vask.

Garn: almindeligt bomuldsgarn 8/4

Pinde: 3-3 ½ – hvis du strikker løst, er det en fordel med en tynd pind. Anvend gerne rundpind, så slapper du mere af i arme, skuldre og ryg ?

Forkortelser: Ret = R og Vrang = V

HUSK at starte og slutte med 5 masker retstrikning på hver pind.

OPSKRIFT:

Start med at strikke 8 pinde retstrikning.

Mønster:

Pind 1: 6 R, 1 V, 6 R – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 2: 6 V, 1 R, 6 V – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 3: 5 R, 3 V, 5 R – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 4: 5 V, 3 R, 5 V – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 5: 4 R, 5 V, 4 R – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 6: 4 V, 5 R, 4 V – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 7: 3 R, 3 V, 1 R, 3 V, 3 R – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 8: 3 V, 3 R, 1 V, 3 R, 3 V – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 9: 2 R, 3 V, 3 R, 3 V, 2 R – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 10: 2 V, 3 R, 3 V, 3 R, 2 V – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 11: 1 R, 3 V, 5 R, 3 V, 1 R – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 12: 1 V, 3 R, 5 V, 3 R, 1 V – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 13: 3 V, 7 R, 3 V – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 14: 3 R, 7 V, 3 R – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 15: 1 R, 3 V, 5 R, 3 V, 1 R – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 16: 1 V, 3 R, 5 V, 3 R. 1 V – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 17: 2 R, 3 V, 3 R, 3 V, 2 R – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 18: 2 V, 3 R, 3 V, 3 R. 2 V – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 19: 3 R, 3 V, 1 R, 3 V, 3 R – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 20: 3 V, 3 R, 1 V, 3 R, 3 V – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 21: 4 R, 5 V, 4 R – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 22: 4 V, 5 R, 4 V – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 23: 5 R, 3 V, 5 R – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 24: 5 V, 3 R, 5 V – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 25: 6 R, 1 V, 6 R – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Pind 26: 6 V, 1 R, 6 V – gentages indtil du når den retstrikkede kant

Strik disse 26 pinde indtil kluden har den ønskede længde.

Afslut med 8 pinde ret, og luk af.

Rigtig god fornøjelse 😀

DIAGRAM:

            O            
            X            
          O O O          
          X X X          
        O O O O O        
        X X X X X        
      O O O   O O O      
      X X X   X X X      
    O O O       O O O    
    X X X       X X X    
  O O O           O O O  
  X X X           X X X  
O O O               O O O
X X X               X X X
  O O O           O O O  
  X X X           X X X  
    O O O       O O O    
    X X X       X X X    
      O O O   O O O      
      X X X   X X X      
        O O O O O        
        X X X X X        
          O O O          
          X X X          
            O            
            X            

 

X = Vrang fra retsiden

O = Ret fra vrangsiden

Strikkede klude

En del af jer ved måske, at jeg er gået igang med et projekt, som består i at lave egne designs til strikkede køkken/karklude.

Det afholder mig bestemt ikke fra den nydelse, og totale afslapning, det er at finde en allerede eksisterende bog, og bladre i den indtil man finder lige nøjagtig den klud man har lyst til at gå igang med 🙂

Det blev en udfordring da jeg købte bogen “Kludekræmmerens nemme klude” af Dorte Hummelshøj Jakobsen.

En udfordring på den gode måde. Bogen er en eksplosion af skønne klude, og det er svært at vælge hvilken klud man skal starte med 😀

Bogen indeholder opskrifter i alle sværhedsgrader, og dermed synes jeg at det er en perfekt bog til både nybegyndere og garvede strikkere.

Elsker man at strikke klude, er denne bog et must at have på hylden efter min mening.

Et stort tillykke til Dorte med det flotte resultat – jeg ser allerede frem til den næste bog fra din hånd 🙂

Køkken/karklud – Frost :-)

Jeg har brugt bomuldsgarn 8/4 på pind 3.

Færdigt mål: ca. 28 cm i bredden, og 32 i længden.

***

Slå 67 masker op. (19 masker til hvert felt, og 2×5 masker til kanten)

Strik 8 pinde ret, og fortsæt efter diagram. (Blank = Ret fra retsiden og vrang fra vrangsiden – Kryds = Vrang fra retsiden og ret fra vrangsiden – og modsat i hvert andet felt.)

Start og slut hver pind med 5 retmasker.

Lav 3 rækker med frost-tegn, så du i alt har 9 felter på kluden

Afslut med 8 pinde ret.

 

Strikket køkkenklud med hjertefelter

Jeg har lagt hæklenålen til side til fordel for denne hjerteklud 🙂

Der er brugt bomuldsgarn 8/4 på pind 3.

Færdigt mål: ca. 26 cm i bredden, og 28 i længden.

***

Slå 67 masker op. (19 masker til hvert felt, og 2×5 masker til kanten)

Strik 8 pinde ret, og fortsæt efter diagram.

(Blank = Ret fra retsiden og vrang fra vrangsiden – Kryds = Vrang fra retsiden og ret fra vrangsiden – og modsat i hvert andet felt.)

Start og slut hver pind med 5 retmasker.

Lav 3 rækker med hjerter, så du i alt har 9 felter på kluden.

Afslut med 8 pinde ret.

Strikket køkken/karklud med firkanter :-)

En klassisk, strikket klud 🙂

Jeg kan godt lide at ende ud med klude som er sådan ca. 27×27 cm, og det bliver denne klud hvis du strikker med bomuldsgarn 8/4 på pind 3.

Jeg kan også godt lide at der er en kant rundt om mønsteret på kluden (I dette tilfælde retstrikning…), så derfor har jeg slået 64 masker op til mønsteret + 10 masker til kanten (5 i hver side), altså ialt 74 masker.

Maskeantallet skal kunne deles med 4.

Strik 8 pinde ret.

Opskrift:

Pind 1-4: *4 ret, 4 vrang* Gentag fra * til * pinden ud.

Pind 5-8: *4 vrang, 4 ret* Gentag fra * til * pinden ud.

Pind 1 til 8 gentages indtil kluden har den ønskede størrelse.

Afslut med 8 pinde retstrik, og luk af 🙂 

Strikket karklud/køkkenklud

SÅ populært – og det forstår jeg.

Har strikket/hæklet utallige klude til venner og familie. Mulighederne for fantastiske mønstre og farver er mange, og det er et godt projekt at starte med hvis man er ny i garnets verden 🙂

Den helt “simple” klud kan også være fin som du kan se her:

Disse klude er strikket af to tråde bomuldsgarn (8/4) – her med farveskift – på pind nr. 4.

Slå 50 masker op, og strik retstrikning indtil kluden har den ønskede størrelse 🙂

Ønsker du en kvadratisk klud, så strik kluden lidt længere (et par centimeter) længere end bredden … den kryber mere i længden end i bredden ved vask 😉 

Er du mere til lidt tyndere klude, så strik med en enkelt tråd, og start med ca. 70 masker.

Efter vask er mine klude ca. 25×25 cm.